Søgemaskineforslag

Safari indeholder et enkelt søgefelt til søgninger og webadresser, så du kan søge på nettet fra et samlet sted. Når Søgemaskineforslag er slået til, spørger Safari, om du vil modtage søgemaskineforslag på baggrund af det, du har skrevet i søgefeltet.

Spotlight-forslag

Når du bruger Spotlight-forslag i Safari, sendes dine søgninger, og de Spotlight-forslag du vælger samt beslægtet brugsdata til Apple. Hvis du foretager en søgning med Spotlight, mens Lokalitetstjenester er slået til på enheden, sendes enhedens lokalitet på tidspunktet for søgningen til Apple. Lokalitet, søgninger og brugsoplysninger sendes til Apple og bruges af Apple til at gøre Spotlight-forslag mere relevante og forbedre andre Apple-produkter og -tjenester.

Hvis du ikke vil have, at brugsdata fra Safari-søgninger og Spotlight-forslag sendes til Apple, kan du altid ændre dine indstillinger af anonymitet for Safari. De ændres i Indstillinger. Under Anonymitet og sikkerhed ændrer du de indstillinger, du vil slå til eller fra.

Du kan slå Lokalitetstjenester fra for Spotlight-forslag. Det gør du ved at åbne Indstillinger, trykke på Anonymitet, trykke på Lokalitetstjenester og slå Spotlight-forslag fra. Hvis du slår Lokalitetstjenester fra på denne enhed sendes din nøjagtige placering ikke til Apple. Apple bruger muligvis din internetsforbindelses IP-adresse til at udlede din omtrentlige placering ved at matche den med et geografisk område og levere relevante søgeforslag.

Oplysninger indsamlet af Apple vil blive behandlet i overensstemmelse med Apples politik mht. beskyttelse af personlige oplysninger, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy.

Forudindllæs Tophit

Når Forudindlæs tophit er slået til vil Safari straks indlæse websiden i baggrunden, når et tophit er fundet på baggrund af dine bogmærker og din søgehistorie. Hvis du slår denne indstilling fra, indlæses siden normalt.